Hvorfor få massage?
Positiv berøring og massage har en afstressende og beroligende virkning. Det stimulerer immunsystemet, forbedrer blodcirkulationen og fremmer udskillelsen af affaldsstoffer. Massage øger generelt kroppens fleksibilitet og bevægelighed, hjælper med dybere åndedræt og forbedrer søvn samt dæmper nervøsitet, bekymring og depression.
Desuden udløser behandlingen kemiske ændringer i kroppen, herunder frigivelse af hormonet oxytocin, kroppens "feel-good" hormon, som reducerer stress og angst og bidrager til øget ro og harmoni. Alt dette og meget mere er gode grunde til at vælge massage, uanset om det er for selvudvikling eller blot for at pleje sig selv.
I Nordlys Massage anvender jeg en kombination af generelle massagemetoder og specialiserede teknikker, der vælges og sammensættes for at optimere din krops tilstand og velvære. Behandlingen forener klassisk kropsmassage og energetisk balancering i et nænsomt samspil mellem krop og sind. Dette inkluderer forskellige massagegreb, lange blide strøg, tryk på akupressurpunkter, bindevævsmassage og triggerpunktmassage.
En behandlingen starter altid med en samtale, hvor jeg lytter til dine behov og ønsker. En dybere kropsanalyse kan indgå, og samtalen afsluttes med aftale om den bedst egnede massage og sammensætning af teknikker.
Efter behandlingen følger en kort hvileperiode, inden vi afslutter med en kort eftersamtale.
Selvom en enkelt massagesession kan være gavnlig, vil du ofte opleve større fordele ved at gennemgå en serie sessioner med regelmæssige mellemrum.
Jeg er uddannet på Nordlys Centeret i Silkeborg og er certificeret Nordlys massageterapeut siden 2020. Jeg er også RAB-registreret Massage Terapeut, hvilket betyder, at jeg er en godkendt alternativ behandler ifølge Sundhedsstyrelsen. Dette giver mulighed for tilskud til behandling, da nogle forsikringsselskaber dækker udgifter til massage.
Jeg er forsikret og følger Nordlys Forums etiske retningslinjer som medlem.
Læs mere på Nordlys.dk
