Hos Klinik IndreRo i Sindal, mellem Hjørring og Frederikshavn, tilbyder jeg et bredt udvalg af kropsmassage, der alle har til formål at løsne spændinger, stimulere blodcirkulationen og fremme dit velvære.

Mine behandlinger tiltrækker klienter fra både Sindal, Hjørring, Hirtshals, Frederikshavn og Brønderslev, som alle ønsker at opleve en øget balance og ro i kroppen.

Book en tid

Nordlys kropsmassage

Klassisk Nordlys Kropsmassage bygger på en velafprøvet og holistisk metode, som skaber en dyb følelse af velvære, øget vågenhed og mental balance. Massagen kombinerer traditionelle massagegreb med et unikt fokus på både krop og sind, hvilket gør den til en effektiv behandling, der ikke kun afspænder kroppen, men også reducerer stress og frigiver glæde og vitalitet.

Denne kropsmassage er ideel for dig, der ønsker at forkæle dig selv, finde ro og genoprette balancen i kroppen. Udover at give en øjeblikkelig følelse af afslapning kan massagen hjælpe med at forebygge og lindre gener som hovedpine, nakkesmerter, rygsmerter, muskelspændinger, ledsmerter og meget mere.

Jeg tilbyder også målrettet nakkemassage og rygmassage, der kan løsne spændinger og afhjælpe smerter i disse områder. Nordlys kropsmassage har også en positiv effekt på immunsystemet, humøret, søvnkvaliteten og fordøjelsen. 

Du vil opleve, hvordan stress og bekymringer slipper deres greb, og hvordan du får mere energi og overskud til at møde hverdagens udfordringer.

Kropsmassage og andre behandlinger hos Klinik IndreRo

Hos Klinik IndreRo tilbyder jeg et bredt udvalg af behandlinger, tilpasset dine behov. Her kan du få et overblik over de forskellige muligheder:

Klassisk Nordlys Helkropsmassage

En balancerende helkropsmassage, der skaber harmoni mellem krop og sind. Massagen er dyb og tilpasses dine behov, så spændinger løsnes, og kropsbevidstheden øges. Oplev ro, velvære og fornyet energi, der reducerer stress og frigør glæde og vitalitet.

Varighed: ca. 90 minutter.

Nordlys Tema Massage

Denne behandling er for dig, der ønsker en målrettet kropsmassage med fokus på specifikke områder som skuldre, nakke og ryg, der kan lindre hovedpine, migræne og spændinger i nakken. Massagen er også velegnet til smertelindring ved ischiassmerter, der stråler ned i benene, og kan inkludere områder som lænd, baller, underben og fødder.

Varighed: ca. 60 minutter.

Nordlys Afspændingsmassage

En massage blid som havets milde bølger, med lange, glidende strøg, der skaber harmoni i kroppen og ro i sindet. Nordlys Afspændingsmassage giver dig mulighed for at slappe dybt af og genoprette forbindelsen til dig selv. Denne helkropsmassage løsner muskelspændinger, beroliger sindet og skaber ro i nervesystemet, så kroppens egen helingsproces stimuleres naturligt.

Varighed: ca. 75 minutter.

Ayurvedisk Massage

En mild, afslappende og stimulerende massage med varm, aromatisk olie. Med rolige strøg, cupping og klappeteknikker løsnes spændinger i hele kroppen. Afsluttes med en ansigtsmassage med særlig ansigtsolie for ekstra glød og velvære.

Varighed: ca. 75 minutter.

Massage til gravide

En blid og nænsom helkropsmassage, tilpasset dine behov for at lindre graviditetsgener. Massagen, som kan nydes gennem hele graviditeten, skaber ro, velvære og styrker forbindelsen til dit barn. Den fremmer bedre søvn, lindrer smerter og øger oxytocin, hvilket reducerer stressniveauet hos både dig og barnet for en mere harmonisk graviditet.

Varighed: ca. 75 minutter.

Geriatrisk massage - massage til ældre

Massage er vigtig for vores trivsel og udvikling, uanset alder. Den øger blodcirkulationen, balance og fleksibilitet. For ældre kan massagen give nærhed og omsorg, hvad enten du bor hjemme, på plejehjem eller kommer i klinikken. Behandlingen kan være hånd-, fod- eller helkropsmassage, og du vælger selv, om du vil beholde tøjet på eller af, alt efter dine ønsker.

Varighed: ca. 45 minutter.

Luksus ansigts- og hovedbundsmassage

Forkæl dig selv med en afslappende ansigtsmassage, der blidt løsner spændinger i nakke, hals og bryst og skaber en dyb følelse af ro. Jeg anvender en økologisk hybenkerneolie med rosenduft, der nærer huden, og afslutter med en beroligende hovedbundsmassage for komplet velvære.

Varighed: ca. 60 minutter.

Luksuriøs ansigts- og fodmassage

En massageoplevelse, der forkæler både dine fødder og dit ansigt. Behandlingen starter med et afslappende fodbad med salt og æterisk olie. Herefter følger en dybdegående massage af underben og fødder, der løsner spændinger og skaber velvære. Til sidst forkæles du med en ansigts- og hovedbundsmassage, der stimulerer og balancerer hele kroppen.

Varighed: ca. 75 minutter.

Lymfedrænage

Denne massageform er blid og pulserende, ideel for dig, der oplever ødemer, væskeophobninger, nedsat bevægelighed, har arvelige dispositioner eller hvis du har været syg. Massagen hjælper med at fjerne overskydende væske fra kroppen og underbenene, hvilket giver en dyb, afslappende effekt og stimulerer lymfesystemet. Behandlingen virker beroligende på nervesystemet, lindrer smerter og fremmer kroppens naturlige udskillelse af affaldsstoffer.

Varighed: ca. 60 minutter.

NADA - Øreakupunktur

NADA-akupunktur er øreakupunktur, der balancerer og styrker kroppen. Behandlingen kan afhjælpe stress, afhængighed, depression, søvnløshed og støtte personlig udvikling. Ved at stimulere kroppens belønningssystem skaber NADA ro og balance – helt uden bivirkninger. For optimal effekt anbefales et regelmæssigt forløb.

Under sessionen får du fem nåle i hvert øre og slapper af i 45 minutter. De stimulerede punkter fremmer sindsro, tålmodighed, viljestyrke, mod og accept.

Varighed: ca. 45 - 60 minutter
NADA + Massage: ca. 75 - 120 minutter